|
Hvornår skal man vaccinere hvalpen/killingen?
Basisvaccination
Reglen er, at hvis hvalpe/killinger er vaccineret første gang inden den 12. leveuge, bør de genvaccineres 2-4 uger senere. (Dette skyldes at den passive modstandskraft, som ungerne får fra moderdyret via modermælken, kan svække vaccinens evne til at "slå an".)
Hvis hvalpen/killingen befinder sig i omgivelser, hvor der indenfor det sidste års tid har været problemer med udbrud af fx. katteinfluenza/kennelhoste/parvovirus diarre, kan det være en god forebyggende foranstaltning at vaccinere ungen allerede ved 6 ugersalderen. Hvis en hvalp/killing vides ikke at have modtaget modermælk fra en korrekt vaccineret moderdyr, kan det ligeledes være fornuftigt at vaccinere tidligt.
Genvaccination
Korrekt vaccination mod hundesyge giver som regel beskyttelse (immuniteten) i op til 3 år. Beskyttelsen mod parvovirus er derimod oftest højst et år. Kennelhoste har også en kort og desværre også en mangelfuld dækning. Da smittepresset for parvo og kennelhoste er størst i efterår/vinter eller, hvis hunden er i hundepension, kan man planlægge vaccinationstidspunktet herefter for at opnå den bedste dækning.
Pga. langtidsdækningen af hunden imod hundesyge efter korrekt basisvaccination, kan man vælge, at den årlige genvaccination af hund fx. hvert andet år kun gælder kennelhoste + Parvovirus diarre. En mere målrettet Kennelhoste vaccine kan evt gives via næsehulen.
Korrekt basisvaccination af katte mod kattesyge giver oftest livsvarig beskyttelse, hvis katten vel at mærke har været mere end 12 uger gammel ved sidste vaccination. Katteinfluenza delen af vaccinen giver derimod kun beskyttlese i op til et år.
Pga. denne livslange dækning af katten mod kattesyge, kan man vælge, at den årlige genvaccination af kat hvert andet år kun gælder Katte influenza (herpes- og calicivirus).
Andre vaccinationer
Hunden kan endvidere vaccineres mod rabies leptospirose og herpesvirus.
Rabies vaccination
Rabies (hundegalskab) findes ikke i Danmark men er konstateret i flere lande syd for Danmark.
Hunden/katten kan vaccineres korrekt fra 11 ugers alderen. (NB! Hvis moderdyret ikke har været vaccineret mod rabies indenfor 3 måneder op til fødslen, kan man faktisk vaccinere med god effekt helt ned til 4 ugers alderen.) Genvaccination skal derefter ske indenfor et år og derefter hvert 3. år.
Den vaccine, der anvendes til hund og kat, kan ikke anvendes til fritte (ilder).
Læs i øvrigt om særlige rejseregler under punktet "Rejse med hund/ kat/fritte"
Leptospirose vaccination
Ved korrekt forebyggende vaccination mod leptospirose skal hunden være mindst 8 uger gammel ved 1. vaccination og skal basisvaccineres 2. gang 2-4 uger senere.
Derefter genvaccineres årligt. (Vaccinen har en også en vis gavnlig effekt, hvis hunden i forvejen er smittet.)
Læs mere i punktet "Smitsomme sygdomme hos hund"
Hundeherpesvirus vaccination
Vaccination af drægtige tæver med kendte problemer med hundeherpesvirusinfektion sker for at forebygge dødsfald, kliniske symptomer og forandringer hos hvalpene indenfor de første levedage. Der vaccineres ad 2 gange. Første injektionkan ske enten samtidig med løbetid eller 7 til 10 dage efter formodet parringsdato. Anden injektion kan gives 1 til 2 uger før forventet fødsel. Revaccination: under hver drægtighed.
Katten kan endvidere vaccineres mod leukemi og rabies
Felin leukæmi
Forebyggende vaccination kan ske efter 8 uges alderen og skal gentages årligt.
Allerede smittede katte kan have gavn af vaccinen til at mindske deres symtomer samt den smittefare de ellers måtte udgøre for andre katte.
ANDRE TYPER AF VACCINER
Autovacciner
En anden type vaccine kaldes autovaccine. Autovacciner laves ud fra bakterier/ virus i den aktuelle infektion i dyrets egne væv. En autovaccine gives flere gange (f.eks. 10 gange) med få dages mellemrum for at fremtvinge eller stabilisere en modstandskraft i dyret. Autovaccine adskiller sig altså fra andre vacciner på den måde, at de er lavet ud fra aktuelle infektioner hos det levende dyr, hvorimod almindelige vacciner som regel dannes ud fra en laboratorie-stamme af viruset/bakterien, der "holdes i live" ved at den bliver dyrket på vævskultur. (Vævskulturer er en gruppe vævs-celler, der ernærer og deler sig under kunstigt frembragte leverammer. Cellerne stammer selvfølgelig oprindeligt fra et levende dyr. (Evt. anvendes et befrugtet hønseæg.))
Når man vaccinerer er det for at "vække" et dyrs eget immunforsvar (modstandskraft) mod en given virus/bakterie så immun-forsvaret senere kan huske/genkende denne og bekæmpe den.
Et godt eksempel på en autovaccine er furunkulose autovacciner.
(Furunkulose er en infektion i hud/ slimhinder, som hos hund oftest skyldes Stafylococcus intermedius/ aureus + en ubalance i hudens normale flora (dvs. i hudens normale bakterier, svampe og virus. Se nedenstående om furunkulose.)
Den autovaccine, der kan forsøges anvendt mod furunkulose hos hunde, laves ud fra stafylokokker fra den aktuelle infektion hos patienten. (Virus til vaccinen er blevet gjort inaktive v.hj.a. formalin og kan derfor ikke i sig selv medføre infektionen.)
Hyposensibiliseringsvaccine
"Hypo" betyder "underudviklet", så formålet med hyposensibiliserings-vacciner, er altså det modsatte. Ved almindelig vaccination forsøger man at fremme dyrets reaktion over for det pågældende virus eller bakterie, for derved at gøre dyrets reaktion mere effektiv. Med hyposensibiliseringsvacciner søger man altså at dæmpe/tilvænne immunforsvarets reaktioner imod et eller andet, som dyret reager over-drevent voldsomt på; dvs. som dyret er blevet allergisk overfor.
Hyposensibiliseringsvacciner er sterile vandige opløsninger, der indeholder en meget lille mængde af det protein, som dyret har udviklet en "overdreven" reaktion overfor. Proteinet kaldes en allergen. Efter nogle måneders behandling vil dyret i nogle tilfælde efterhånden "vænne" sig til proteinet (dvs. til allergenet) og ikke længere reagere så voldsomt på det. (Se immunforsvaret s.124)
Det lyder meget godt, men når man tænker på, hvor svært det er at stille den helt rigtige diagnose, kan man godt forestille sig, at det er svært at finde og producere den helt rigtige hypo-sensibiliseringsvaccine. Desuden skal sådanne vaccinationer gives med korte intervaller i en sammenhængende periode på 6 måneder, og hele proceduren skal evt. gentages med jævne mellemrum for at vedligeholde virkningen. (NB! Disse vaccine-præparater har en meget kort holdbarhed - max et år - og deres anvendelighed er dalende allerede efter 1 måned.)
De mest almindelige overfølsomheds reaktioner (dvs. allergier) hos hund/ kat udløses af parasitter (f.eks. loppe-allergi). Allergiske reaktioner kan også udløses af kontakt med antigener i miljøet. Dette gælder f.eks. kontakteksem eller astma udløst af græs, pollen, frø mm. Allergier kan også skyldes optagelse af visse fødeemner (dvs. fødevareallergi. OBS! De mest almindelige allergener i fødevarer findes i oksekød, hønsekød, korn-produkter, især hvede, soja og mælk).
Hvis dyret er allergisk overfor én eller flere af de ovennævnte allergener, kan en hyposensibilisering af dyret forsøges.
NB! Ved vurdering af evt. årsager til hudlidelser hos hund, skal man huske på, at hunde sjældent får astma som mennesker. En hund med allergi vil i de fleste tilfælde reagere ved at huden "slår ud"; dette uanset om kontakten med allergenet er sket via lungerne, mave-tarmkanalen eller huden. De celler, der udløser en allergisk reaktion (bl.a. mastcellerne) er hos hunden nemlig opkoncentreret i huden i modsætning til hos mennesket, hvor de fleste er at finde i lungerne.
Hvad allergiske reaktioner angår, ses disse hyppigst hos hunde/katte med en pels-/hudfarve, der går over i de hvide eller rødlige nuancer og hos indavlede individer.
(En gammel dyrlæge vittighed går på, at én Westy i klinikken sikrer huslejen!) Allergi-hunde findes i øvrigt især blandt ruhårede racer, bl.a. Westhighland terrier, ruhåret foxterrier, hvide Cairne terrier, Skotske terrier, ruhåret gravhunde og desuden de langhårede Shi Tzuer og Laso Apsoer, samt de korte-/glathårede dalmatinere, boxere og labradorer (især de gule).
Kroppens/hudens reaktioner på henholdsvis allergi og betændelse ligner meget hinanden, og man vil ikke umiddelbart kunne skelne den ene fra den anden uden at kende forhistorien (dvs. anamnesen) og uden eventuelt at foretage uddybende undersøgelser.
|
Læs mere om vaccinationsregler under : "Rejse med hund/kat/fritte"
og om sygdommene under : "Smitsomme sygdomme hos hund/kat" |
Dyrlægen i Trige´s patienter kommer selvfølgelig især fra Århus og omegn (Trige, Hinnerup, Hadsten, Tilst, Lystrup, Skejby, Sabro), men også fra mange andre byer :
Assentoft Beder Brabrand Egå Elev Elsted Fårup Fårvang Geding Gedved Grenå Grundfør Hadbjerg Haderslev Hadsten Haldum Hammel Hasselager Herskind Hinnerup Hjortshøj Hobro Holme Hornslæt Horsens Højbjerg Hørning Juelsminde Kasted Korsør Langå Lauerbjerg Lisbjerg Lystrup Mejlby Mundelstrup Mårslet Nørresundby Randers Randers S Randers N Risskov Rønde Sabro Selling Silkeborg Skanderborg Skejby Skive Skæring Skødstrup Sorring Sorø Spentrup Spørring Søften Terp Thorsager Thorsø Tilst Toustrup Tranbjerg Trige Tåning vejen Vejlby Viby J Voel Ødum Ølsted Ålborg Århus C, Århus N, Århus V, Århus S | 
