|
Dyrlægens dagbog
Onsdag 250810
Muss og Møffe mangler et hjem
Muss er en cremetorti og Møffe er en gråstribet huskat.
De er søskende og  ca. 12 uger gamle.
De er glade og livlige og meget smukke begge to.
Har man katte-plads eller kender nogen der har det, så er de til "giv væk"
inklusiv vaccination og sterilisation + tatovering
bare de får et godt hjem
enten sammen eller hver for sig.
Hilsen Dyrlægen
Torsdag d. 230710
Kattehalsbånd...?
Skal en kat øretatoveres - have chip - eller have halsbånd på?
Tja, den lille ca. 7 måneder gamle hvide hunkatte killing,
nu kaldt Kidde, er ikke i tvivl!
Rebekka, som var ude at jogge, er enig: Halsbånd er lidt farlige.
Rebekka og hendes veninde opdagede den hvide kat ude i vejsiden.
Først troede de, at den havde en mørk stribe ned over siden.
Men ved nærmere eftersyn kunne de konstatere, at det var halsbåndet.
Kidde havde på en eller anden måde fået trukket højre forben op igennem halsbåndet så denne nu sad som en snærende ring omkring hals og armhule.
Killingen kunne lokkes med lidt tun og de blev gode venner på kort tid.
Men den lugtede fælt af råd fra armhulen.
På klinikken bedøvede jeg den lille magre prinsesse.
Halsbåndet havde i en periode på formentlig over 7 dage
ædt sig dybt ind i armhulen.
Naturen havde forsøgt at lukke såret med såkaldt granulationsvæv, som, hvis katten levede så længe, ville være blevet til fast uelastisk arvæv. Men jeg tror næppe Kidde havde overlevet, hvis ikke Rebekka havde fundet den.
Jeg skar det jomfruelige arvæv væk og checkede for spyfluelarver,
så godt jeg nu kunne.
Det store hul blev syet sammen og
jeg lavede et par snit på begge sider af syningen
for at tage noget af trækket, så der ikke kom hævelse i benet
pga. stase, dvs. afklemining af venerne i armhulen.
Nu er Kidde kommet hjem til Rebekka og æder som et tærskeværk.
Men hvor er ejeren?
Hilsen Dyrlægen
Mandag d. 120710
Jessie hoppede på krogen
Normalt er dansk-svensk gårdhunde kloge, men Jessie
hoppede altså på krogen - faktisk 2...
Bilruden var rullet ned på ejerens bil, så Jessie hoppede glad og fro ind på passagersædet...hvor ejeren lige havde lagt al fiskegrejet...
Da de fik Jessie viklet fri af fiskesnore mm. kunne de konstatere at, der sad 2 kroge fast i hende. Èn på skulderen og 1 i forbenet.
Det var 2 store gedigne ankerkroge med 3 kroge i hvert anker,
hvoraf den ene altså gik igennem huden.
Ejeren havde tænkt hurtigt og handlet rigtigt ved at nappe de frie spridser med en knivtang for at forhindre, at også Jessie´s tunge blev spidet.
Da Jessie kom på klinikken så det meget dramatisk ud med de
strittende kroge på den ulykkelige hund.
For ikke at ødelægge vævet yderligere
skal sådan en krog presses helt igennem huden.
Først derefter kan man trække krogen baglæns ud.
Jeg bedøvede hunden og ledte efter
noget, der kunne bide igennem de solide kroge.
I mellem tiden var tømreren kommet i anden ærinde.
Tømreren blev spurgt om råd og op af tasken kom en stor knivtang.
Lægen var kommet hjem fra arbejde og sagde,
at det havde han tit prøvet på skadestuen,
så lægen nappede krogspidserne.
Og dyrlægen trak krogene ud, gav antibiotika og syntes det havde været en rigtig mærkelig dag med hønseben og fiskekroge.
Hilsen Dyrlægen
Onsdag d. 230610
Perle´s 9 liv
Perle har igen "mødt" en bil på sin vej.
Sidste gang var i marts, hvor han nær havde mistet den store trædepude på venstre bagben. Det lykkedes at rede en tredjedel af
trædepuden og Perle har haft det fint med det.
I fredags kom ejeren for at købe lidt mad til dyrene.
Hun fortalte hvor godt det gik og alle var glade ...MEN da hun kom hjem herfra var Perle kommet slæbende med bagkroppen.
Det var især venstre bagben igen, der havde lidt under mødet med bilen.
Benet var nu spastisk men der var ingen brud at se i ryg eller ben på et røntgen billede. Perle blev indlagt igen.
Efter 2 dage kunne jeg se, at der var begyndende kontraktur i benet - dvs. at musklerne på undersiden af benet trak sig mere fast sammen end dem på oversiden. For at forhindre at tilstanden blev permanent lagde jeg en udrettende skinne på benet. Derudover lagde jeg mærke til at Perles vejrtrækning var blevet noget mere anstrengt.
Næste dag var vejrtrækningen blevet endnu værre og et røntgenbillede af brystkassen bekræftede mine bange anelser: mellemgulvet var gået i stykker og både lever og mange tarme var trykket op i brysthulen.
Perle havde også trukket vejret lidt besværet de første 2 dage,
men jeg tog for givet, at det skyldtes smerter i benet.
Perle har altså gået 3 dage med ingen undertryk omkring lungerne og alligevel formået at opretholde livet og endda været sød og kælen. Fantastisk!
Vi opererede i 1½ time i formiddags. Jeg førte kniv og tråd, Karen assisterede og Theresa ventilerede og styrede narkosen.
Og det lykkedes. Perle trækker nu vejret fint og vi har alle undret os over at Perle overhovedet er i live.
Men der kan da heller ikke være mange liv tilbage af de 9 efterhånden.
Hilsen Dyrlægen
Mandag d. 210610
Hegnsproblemer
Cita er en smuk gordon setter. Hun er 8 år og meget kærlig.
Hun har bare et problem: Hun vil ikke være indelukket.
Men det har hun råd for:
Hun åbner snildt alle døre både den ene og den anden vej og
hegne er til at forcere.
Alle folk i Kasted kender Cita, for hun går tit en runde i byen,
når hegnet er blevet for begrænsende.
Ejeren har forlængst konstateret at hegnet skulle laves højere, men der har bare ikke været tid...og så gik det galt...
Familien tog afsted om morgenen, hvorefter Cita sprang over trådhegnet. Men hun kom desværre ikke helt over. Hendes venstre forpote satte sig fast mellem ståltrådene. Den blev snoet fast. Ingen ved, hvor længe Cita har stået der.
Naboen kom hjem over middag og befriede hende.
Poten var blevet noget klemt men ejerne ville lige se situationen lidt an.
2 dage senere lugtede poten underligt og Cita ville ikke gå.
Jeg blev kontaktet og kunne konstatere, at der var voldsomme kredsløbsforstyrrelser i poten. Den var kraftigt svulmet op og der var en fure efter ståltråden tværs over de 3 tæer. "Pegefingeren" var gået helt af led og de to midterste tæer var løse i det øverste led. Der var begyndende dødt kød på især "pegefingeren", som i øvrigt sad meget skævt.
Jeg kunne ikke sætte tåen på plads
før hævelsen havde fortaget sig og gangrænet havde begrænset sig.
Cita fik straks en kraftig dosis penicillin og en grundig behandling med laser.
Næste dag var hævelsen aftaget. Efter 2 dage med samme behandling, vovede jeg at lægge en støtte forbinding, og efter 5 dage valgte jeg at forsøge at stabilisere tæerne i de forskubbede led.
Jeg borede hul igennem knoglerne over og under det øverste led i "ringefingeren". Et uopløseligt nylon tråd blev trukket igennem hulerne og bundet stramt, så ledet ikke kunne vippe til siden som før.
"Pegefingeren" var sværere pga. det døde væv. Der manglede et luns væv ovenover det led, der var helt forskubbet (luxeret).
Leddet kunne jeg ikke rede, så jeg valgte istedet at forsøge at rede tåen ved at skære ledet væk, så knogle-enderne kunne vokse sammen.
Jeg konstruerede en støtteskinne og fortsatte den daglige antibiotika/laserbehandling med forbind-skift.
Men tåen stod alligevel ikke til at rede og 3. dagen måtte jeg fjerne den helt.
Det blev Cita glad for.
Hun går stadig med støtte skinne, men det varer nok ikke længe før "far-mand" skal have gjort noget ved det hegn...!
Hilsen Dyrlægen
Onsdag d. 090610
Choco
d. 15-5 blev den lille australske dameterrier, Choco, påkørt i Voldby.
Ejeren kontaktede straks nærmeste dyrlæge, der konstaterede, at Choco var i chok, og at der måske var blødninger i den ene lunge. Derudover var reaktionsevnen i venstre forpote tydeligt nedsat. Choco sansede åbentbart ikke potens stilling og reagerede ikke på berøring.
Dyrlægen syede en lang flænge på forsiden af underbenet sammen, men kunne ikke udelukke, at der var sket skade til nerver eller sener.
Jeg er Choco´s faste dyrlæge, så næste dag kom de hos mig.
Choco evnede ikke at gå på 3 ben, så ejeren bar hende rundt.
Choco var stadig noget påvirket, men der var
ikke tegn på at lungerne var beskadiget.
Poten dinglede slapt og reagerede ikke på at blive trykket - men det gjorde Choco - hun er en dame, der bider først og spørger bagefter, så vi gav mundkurv på fremover ...
Jeg gav laserbehandling. Hævelsen aftog allerede dagen efter men benet
kunne ikke støttes på uden at knække sammen allerede oppe ved skulderen
Jeg kunne heller ikke udelukke at
stræksenerne til tæerne var beskadigede.
Jeg måtte ind at kigge. Choco blev bedøvet og såret blev lukket op igen. Huden blev skubbet til side, så jeg kunne se, om der var problemer med nerver/kar eller sener. Men der var umiddelbart ikke nogen forklaring på den dinglende pote, så huden blev syet sammen efter at blive
renskåret for lidt dødt væv i kanterne.
Jeg havde tidligere opdaget en noget mindre rift i armhulen og regnede nu med, at det var helt deroppe en nerve var blevet "flosset". Men armhulen er et kompliceret sted - en sammenfletning af nerver/kar og muskelbånd.
Jeg havde ikke den store trang til at lukke op til området.
Hvis der var overrevet nervetråde, ville det i bedste fald tage mellem 2-7 uger at vokse sammen igen. Jeg gav laser behandling og lagde en forbinding på forbenet med en indbygget afstivende skinne. Med den på kunne Choco næsten gå på 4 ben og foden vendte rigtigt i forhold til underlaget,
så der ikke kunne komme kontraktur - dvs. en
vedvarende sammentrækning af musklerne/muskelbånd.
Nu 3 uger senere har Choco fået skinnen af.
Foden vender rigtigt og følesansen er vendt tilbage.
Det er dejligt og Choco er selvfølgelig på forhånd
tilgivet hendes behov for mundkurv...
Hilsen Dyrlægen
Fredag d. 040610
"Hajen" med buler i betrækket.
Lille dejlige Zenta er nok verdens mest charmerende hvide schæferhvalp,
og i løbet af bekendtskabet har jeg i tankerne tit
skiftet hendes ejer ud ... med mig.
(Men hun har også verdens sødeste ejere, så det går nok ikke.)
Da den 8 uger gamle Zenta blev udvalgt af Janne var det ikke kun
pga. hendes charme
men også pga. en knytnæve stor bule på højre halsside lige under kæben.
Det var jo tydeligvis noget, der skulle ordnes, og
Janne ville være sikker på at Zenta fik den behandling, hun skulle have.
D. 160510 kom Zenta så med hendes store bule. Jeg punkterede den og kaskader af tyndt blodtilblandet sårvæske sprøjtede ud. Lymfekirtlen ved kæbehjørnet var også kraftigt forstørret. Da jeg punkterede denne kom en hel del slimet, blodtilblandet væske ud.
Jeg var i tvivl om ansamlingen skyldtes en tilstoppet spytkirtelgang,
eller et kraftigt slag. Næste dag var bulen bare blevet endnu større.
Jeg valgte at bedøve zenta og lukke op.
Jeg så at hud + underhudsmusklerne var løsnet fra de underliggende halsmuskler. Denne hulrum strakte sig fra adamsæblet fra højre side over nakken til midt på halsen på venstre side.
Theresa kom til at tænke på en tidligere patient, vi har haft, papillonen Elvis. Han var blevet rusket af en stor schæfer således at huden omkring hals og brystkasse havde løsnet sig fra underlaget.
Men de to patienter var nu ikke helt ens, for
Zenta´s hud var løsnet i så tykt et lag, at der stadig var
blodtilførsel og et rimeligt kredsløb.
Det var der ikke i det ultra tynde hudlag, som Elvis havde fået rusket sig til.
Der var ikke tegn på, at det drejede sig om en spytcyste, så jeg syede huden fast til underlaget og lagde et dræn ind. Drænet dryppede lystigt de første par dage, men efterhånden aftog det og blev fjernet. Zenta kunne komme hjem.
Det var vi nogen stykker, der ikke var så glade for. Min hund, Sella, bl.a.
Sella havde nærmest været som en søster for Zenta under det ugelangt ophold.
Men vi skulle ikke savne hende så længe, for 2 dage senere fik hun feber og Janne mente vi hellere måtte beholde hende her, indtil stingene kunne tages.
Så Zenta flyttede ind igen. Feberen blev hurtigt banket ned.
Såret på halsen havde det fint og Zenta var blevet lidt ældre.
Hun havde fx. opdaget, hvad tænder kan bruges til.
Det gik mest ud på at hapse i ankler og sko. AV! for nogle syler!
Zenta gik nu under navnet : Hajen.
Da hun nogle dage senere kom hjem savnede vi ikke Hajen,
men Zenta vil altid have en plads her.
Hilsen Dyrlægen
Onsdag d. 190510
Dåbsattesten?
Sif er en frisk 12 år gammel dansk svensk gårdhund -
eller det var hun da, indtil for nylig.
For en måneds tid siden begyndte hun at hoste og blev hurtigt træt.
Ejeren tog til dyrlægen, som mente det var orm i lungerne.
Efter en uge var det blevet værre og de tog til en anden dyrlæge.
Denne gang blev Sif behandlet for lungebetændelse.
Lungerne var nok begyndt at "skramle".
Forværringen fortsatte og da de så gik til 3. dyrlæge, nemlig mig, var jeg ikke i tvivl om, at Sif havde lungeødem - populært kaldet: vand i lungerne.
Det boblede og sydede nemlig voldsomt, da jeg lyttede til lungerne og slimhinderne var lidt gustne.
Hjertet gik egentlig støt og fast, men kunne åbentbart alligevel ikke klare kredsløbet. Det er nok noget med slitage og dåbsattesten.
Jeg startede Sif op med hjertemedicin og hurtigtvirkende vanddrivende medicin. Der ville nok gå en uge før effekten af hjertemedicinen slog igennem , men det vanddrivende blev givet i venen og
virkede derfor allerede efter ca. 20 minutter.
Sif holdt næsten helt op med at hoste og fik hendes ungpige-farve igen.
Det var en lettelse for alle. Hun er jo en meget afholdt lille dame.
Sif kom til kontrol dagen efter og skal igen om en uge.
Det går rigtig godt indtil videre ... trods dåbsattesten.
Hilsen Dyrlægen
Mandag d. 030510
Brix med knæet
Hønsehunden Brix er af kaliberen: stor, glad og kærlig.
I december 09 blev den 8 årige kleppert halt på venstre bagben. Ejeren tog til dyrlægen, som tog røntgen og ikke fandt grund til alarm. Brix fik smertestillende men blev ikke helt haltfri.
Så ejeren tog til en anden dyrlæge, der var blevet varmt anbefalet af naboen.
Denne dyrlæge mente, at det var korsbåndet, der var røget.
Brix blev opereret dagen efter.
Men det gik ikke så godt. Han gik fra at være lidt halt til at være 3 benet. Og knæet voksede grumt i omfang. Gigt- og smertestillende midler hjalp ikke. Dyrlægen mente, at en aflivning var på sin plads nu,
pga. hundens smerter og dårlige fremtidsudsigter.
Ejeren ønskede nu alligevel en 3. vurdering og kom d. 310310 med Brix.
Knæet var enormt, mindst dobbelt så stort som det andet.
Brix tog ikke støtte på det, men jeg måtte gerne trykke på det og
undersøgte benet på kryds og på tværs.
Der var et lille hul i huden på ydersiden af knæet. Der sivede pus ud af hullet.
Ejeren gentog flere gange med desperation i stemmen, om jeg mente at Brix skulle aflives. Det mente jeg ikke.
Jeg forklarede, at det var muligt - sandsynligt faktisk - at knæet ville blive stift, men bare han blev smertefri, så kunne han nok leve med det.
Jeg indledte en bredspektret antibiotika kur på op til 6 uger. Brix skulle desuden fortsætte med gigt-/smertestillende medicin.
Efter 1 uge var knæet skrumpet ind med en tredjedel, og efter 2 var den blevet næsten normal størrelse.
Men der sivede stadig en del væske ud af hullet i huden.
Jeg bedøvede Brix og skar knæet op over hullet. Fistelgangen fra hullet førte mig lige hen til en stor knude af nylontråd, - den slags, der bruges til korsbåndsoperation. Snoren bag knuden var slap. Hvis det var denne snor, der skulle erstatte korsbåndstrækket, gjorde den i hvert fald ingen gavn.
Ud med den.
Jeg skyllede knæleddet, deponerede noget antibiotika, syede det hele sammen og lagde en klæbende forbinding på.
Brix var her igen igår. Ikke fordi knæleddet gjorde ondt - nej tvært imod...
Brix havde sprunget så meget rundt, at bandagen var røget af og nogle af stingende var gået op.
Så dem måtte jeg sy igen - dobbelt denne gang.
Men glad det bliver man da, at det overhovedet er nødvendigt.
Hilsen Dyrlægen
Mandag d. 030510
Mus.ta.fat igen
Mustafat kom hjem til Pia for 4 dage siden.
Men ak, vandværket var utæt, så Mustafat blev indlagt igen.
Urinen skvulpede ud ved hver en bevægelse og den "lille" dreng var ulykkelig.
Men "lille" er nok ikke helt sandt.
Mustafat vejer nok henad 6 kg. Og det er langt fra muskler alt sammen...
Det viste sig, at han havde fået en
ca. 7x7x7 cm stor væskesamling til højre for numsen.
Jeg blev bange for at det måske var en perianal hernie, dvs. en brok i mellemkødet, og jeg var bange for, at det var blæren, jeg kunne mærke inde i brokposen. Det ville jo nok kunne forklare "skvulperiet".
Men det var det ikke. Indholdet var derimod opløst fedt og sårvæske. Væskeansamlingen måtte være opstået i kølevandet på slaget og den deraf følgende kredsløbsforstyrelse i området. Fedtvæv har i forvejen en dårlig blodforsyning, så det er simpelthen "smeltet"
Jeg lukkede "posen" fra bunden og skar for en sikkerhedsskyld et lille hul (igennem et 8 cm tykt lag mave fedt!) ind til bughulen
for at kigge lidt til blæren. Den så fin ud.
Dagen efter "skvulpede" Mustafat ikke mere.
Urin-skvulperiet må have været, fordi væskesamlingen trykkede på blæren.
MEN så begyndte han istedet at dråbe-tisse
under store og hyppige anstrengelser.
Jeg mente det kunne være pga. hævelser efter seneste operation.
Han fik en lille smule binyrebark sammen med antibiotikaen.
Det hjalp ikke, så idag bedøvede jeg den lille fyr igen og lagde
med megen besvær kateter op til blæren.
Jeg forsøgte at skylle blæren med saltvand og jeg fik da også en lille smule mærkelig, grynet materie ud. Nu må vi se, hvordan det går imorgen. Jeg håber ikke jeg skal ind og skrabe blæren.
Stakkels søde Mustafat.
Hilsen Dyrlægen
Onsdag d. 210410
Mus.ta.fat
Mustafat kom hjem en sen aften for 4 dage siden.
Ejeren, Pia, var dybt ulykkelig over hans tilstand.
Han havde nemlig slæbt sig hjem vha. forbenene
med bagkroppen på slæb efter sig.
Røntgen viste at venstre bagben var revet ud af soklen i bækkenet. Jeg kunne ikke få benet sat på plads uden at lukke op til området, hvorefter det lykkedes. Så måtte tiden vise om det holdt.
Da jeg barberede ham inden operationen kunne jeg se flere kattebid i låret.
Jeg tænkte, at det måtte havde været en noget hæftig katte-kamp,
som måske havde været årsag til,
at Mustafat havde mistet fatningen og løbet ud foran en bil.
Stakkels mis. Han blev indlagt.
Næste eftermiddag havde han stadig ikke tisset selv om han både havde drukket og spist. Hans højre bagben var også meget hævet.
Jeg bedøvede igen for at lægge kateter op til blæren.
Men det kunne jeg ikke.
Jeg barberede hele bagparten og opdagede de mørke slagmærker. Urinvejene var så hævede at, hverken urin eller kateter kunne passere.
Jeg tømte så blæren via en kanyle i bugen og
gav godt med laserbehandling på bagdelen
samt noget hurtigt virkende binyrebarkhormonfor for at lette hævelsen.
Det hjalp allerede efter 2 timer.
Hævelsen i "elefantbenet " aftog og
de første smertefulde dråber urin fandt vej ud via det forslåede vandværk.
Og så er det bare gået bedre for hver dag ...
Men jeg beholder ham i bur i en uge mere
Jeg vil jo gerne være sikker på at det ben bliver siddende, hvor det skal.
Pia besøger Mustafat hver dag ... længe ad gangen.
Jeg tror slet ikke han vil hjem igen.
Det er jo da luksus, når man kan få ejeren til at komme og
varte sig op på sengekanten hver dag!
Hilsen Dyrlægen
Onsdag d.210410
Fiskekat-kontrol
To 5 uger gamle kattekillinger kom til kontrol idag -
det var nok ikke helt nødvendigt, men jeg vil jo gerne se dem -
og desuden skulle ejeren have mere KMR-mælk til dem.
Killingerne´s mor er en stor pige, en asiatisk vildkat,
også kaldt fiskekat, pga. dens evne til at fiske føden op af vand.
Men det kneb for hende med at klare killingerne,
så ejeren har måttet træde til med kattemodermælkserstatning, KMR.
Men dette var også ved at gå galt.
Ejeren havde nemlig fået at vide af en anden dyrlæge, at det var godt at fortynde mælken med vand, hvis killingerne viste tegn på kolik.
Dette fandt jeg først ud af, da den første killing døde.
Obduktionen viste nemlig at mavesækken var udspilet og slatten.
Mælken har jo ikke kunnet klumpe, da den var blevet fortyndet.
Stakkels lille kræ!
Men fejlen blev rettet og de to sidste killinger rettede sig også -
kolikken forsvandt, og så kom de altså til kontrol idag...
5 uger og lige så store som en almindelig 13 ugers killing..
Af det kan man lære: Følg vejledningen på pakken/dåsen!
Hilsen Dyrlægen
Fiskekatten (Prionailurus viverrinus eller felis viverrina) er en asiatisk kat med en længde på ca. 1 meter og med en vægt på op til 10 kilo. Dens pels er brungrå med pletter og striber. Fiskekatten lever i tæt bevoksning i mangroveskovene i nærheden af vand, og æder foruden fisk og frøer også større hvirveldyr.
Søndag d.280310
To påskekillinger til Bertha
Det holdt hårdt, men den snart 4 årige maine coon kat, Bertha,
har da endelig fået et par killinger.
Han-katten kunne vist ikke rigtig finde ud af, hvad der var op eller ned på en hunkat, så Bertha nåede altså en "høj" alder for en førstegangsfødende inden hankatten fik opklaret mysteriet.
Men gammelfødende var hun altså.
På røntgen billedet kunne vi se to små fostre.
Bertha fik masser af plukveer, men ville ikke rigtig blokke helt op.
Vestimulerende medicin, oxytocin, havde ingen virkning på hende,
som om fødslen slet ikke rigtig var gået i gang.
Jeg valgte at se tiden lidt an for ikke at lave en kejsersnit på umodne fostre.
Plukveerne fortsatte indtil næste dag.
Til middag kunne jeg mærke at et hoved lå kilet ind i den smalle fødselsvej. Vandet var gået og fostret kunne umuligt komme længere.
Vi lavede fluks et kejsersnit. Hev den fastkilede killing tilbage og ud af snittet i livmoderen. Den så ikke særlig levende ud. Den anden var bedre.
Theresa og jeg pustede og puslede, og se om ikke de kom begge to!
Bertha blev efter aftale med ejeren fra Allingåbro neutraliseret.
Og så kom det springende punkt:
Ville Bertha kendes ved de små pus?
Det ville hun så egentlig ikke ret gerne, men hun tolererede dem.
Jeg forsøgte den ene gang efter den anden, at sætte killingerne til en pat,
men det er altså ikke nemt.
Det lykkedes med den ene, men den anden fattede ikke, hvad det skulle gøre godt for (han er nok ligeså hurtigopfattende som sin far...?)
Så Jeg måtte igang med KMR-mælken. Det gik så tilgengæld vældigt.
Men man skal ikke lade sig friste til at give så meget ad gangen til killinger. Deres mavesæk er ikke ret stor.
Jeg starter altid med 1-2 ml hver time og
forøger stille og roligt mængden og tidsintervallet over de næste 5 dage til
5 ml hver 3. time.
Hvis man er heldig dæmrer det for dem, at mors patter giver den bedste mælk
og Bertha finder ud af at slikke sine små nus,
så ejeren, Anne Mette, ikke behøver
nuller dem på maven, for at få dem til at tisse mm.
Men under alle omstændigheder ønskes Anne Mette og Bertha
god arbejdslyst!
Hilsen Dyrlægen
Fredag d. 190310
Drægtig udenfor livmoderen
- Ally og de fantastiske fem!
Lige meget hvor mange fødsler/kejsersnit jeg har været impliceret i, må jeg erkende, at jeg lærer noget nyt hver gang!
Ikke mindst igår.
Sidste år fødte parson russel tæven, Ally, ved et ukompliceret kejsersnit
og i torsdags gik hun igang med at føde det næste kuld.
Alt gik tilsyneladende godt.
De to første hvalpe blev smuttet som mandler
omend moderkagen for no. 2 ikke kom med ud.
Men ejeren syntes, at Ally virkede lidt plaget og træt.
Ally blev tilbudt alverdens lækkerier, men lod sig ikke lokke.
Ejeren gav kalk og sukkervand, men Ally blev ved med at være nedstemt.
Der gik længe før no. 3 meldte sin ankomst og derefter
hele 3 timer fra no. 3 til no.4.
Ejeren kontaktede mig sent torsdag aften for at høre
om dette kunne være normalt?
Det kan det så. Normalt har hvalpene det også fint i livmoderen,
bare de ikke ligger klemt i fødselsvejen og bliver
bombarderet af nyttesløse veer.
Ally havde veer men ikke vestorm og hun passede de 4 hvalpe fint.
Jeg valgte at vi godt kunne vente lidt endnu.
Fredag morgen var der ikke sket mere, og Ally virkede øm over bugen.
Ved ankomsten til klinikken kunne vi på røntgen billedet se 2 hvalpe mere.
Jeg lukkede Ally op og fik et chok :
Der skvulpede en hvalp rundt kun omgivet af fosterhinder og fostervæsker!
Vi var så 3, der på skift kæmpede for at få liv i dette under :
En fuldbyrdet normal hvalp uden for livmoderen! WOW!
Og der var én mere! Men denne havde nok været død i 2-3 dage.
Ejeren fik pustet og gnubbet liv i den første.
Er der noget skønnere end den nyfødtes første lyd?
Mærkværdigvis kunne jeg også trække de manglende 3 moderkager ud fra bugen - nærmest som perler på en snor - mystisk!
En sprængt livmoder er netop en frygtet komplikation ved fødsler hos hunde/mennesker, der tidligere har fået kejsersnit.
Men Allys livmoder var ikke sprængt under fødslen.
Det var tydeligt at randerne omkring
det lille "hul" i livmoderen var afhelet forlængst.
De to hvalpe udenfor livmoderen har nok været der hele tiden,
dog med moderkagen fæstnet inde i livmoderen
Da fødslen så er gået igang er moderkager no. 2, 3 + 4 blevet skubbet ud i bughulen via det lille hul i livmoderen.
Ally blev neutraliseret. Ikke flere fødsler til den dame!
Men nu har hun jo også de fantastiske 5.....
Tak for kampen til Silkeborg holdet og Theresa!
hilsen dyrlægen
Tirsdag 160310
Hvordan gik det Perle?
Perle, som kom til skade med trædepuden på venstre bagpote
i begyndelsen af marts, blev på klinikken indtil d. 12-3.
Jeg måtte operere ham engang mere for at få trædepuden til at
vokse sig fast igen, men fast det er den da nu!
I hvert tilfælde halvdelen af den...
der var nemlig gået dødt kød i den del ,
der var længst væk fra hudforbindelsen.
Men heldigvis kunne kredsløbet holde liv i den anden halvdel, så med lidt fælles hjælp kommer Perle til at gå næsten normalt igen.
De to tæer virker forøvrigt...så der skal ikke "kappes en tå".
Hilsen Dyrlægen
Fredag d. 120310
Hvad fejler Tess?
Mens vi var i Portugal ringede Kristian fra Trige,
hans store hund, Tess, var "mærkelig".
Hun var meget træt, ville ikke spise men drak en masse.
Og så kastede hun op engang imellem.
Jeg tænkte straks på livmoderbetændelse.
Vi aftalte at jeg skulle se Tess næste dag når vi var kommet hjem.
Tess var ikke forøget i bugomfang og der var ikke noget flåd fra skeden.
Men hun havde høj feber (39,5) og hendes
slimhinder var mørkerøde og hjertet farede afsted.
Jeg tænkte også på fremmedlegemer i maven, men hun var ikke øm på nogen måde, når jeg mærkede hende igennem.
Jeg sendte hende hjem med antibiotika.
2 dage senere kom Tess igen.
Hun var stadig sløv og ville ikke spise. Hun drak villigt men kastede ikke længere op. Temperaturen var stadig over 39.
Jeg tog en flok røntgen billider og en blodprøve. Der var intet unormalt at se på tarme eller mave, men leveren var måske lidt forstørret.
Blodprøven var også mærkelig: den ville ikke størkne. Tiøren faldt:
Tess havde jo Smitsom Leverbetændelse!
Jeg fik kuldgysninger over at tænke på, hvor tæt jeg havde været ved at ville lukke hende op, for at finde enten en syg livmoder eller tarmindkrængninger... Pyha..så havde jeg fået store problemer med at kontrollere blødningerne, for hendes blod ville jo ikke klumpe!
Nå, men så galt var det da heldigvis ikke gået.
Tess er nu i bedring. Hun får sukkervand og boullion og antibiotika.
Og så må tiden klare resten.
Det er godt at de fleste hunde idag er vaccineret mod smitsom leverbetændelse. Det var Tess ikke.
Hilsen Dyrlægen
Tirsdag d. 020310
Kap en hæl, og..?
Idag er Perle i dagpleje på klinikken. Perle er en stor hankat - selvom navnet måske kunne få én til at tænke på prinsesser.
Han har desværre meget ondt i venstre bagpote, for
han fik nemlig kappet "hælen" igår.
Formentlig efter mødet med en bil.
Den store trædepude dinglede således i en 1½ cm bred hudflap og
senerne til de to midterste tæer var overskåret.
I første omgang tænkte jeg, at trædepuden skulle fjernes helt, men ved nærmere eftersyn kunne jeg konstatere, at huden var varm, og når jeg trykkede på den blev den hurtig lyserød igen.
Så det var da et forsøg værd at sy trædepuden på igen.
Jeg plejer at sige "Det gud ikke kan, det kan katten!" Så nu får vi se.
Det lykkedes også at finde enderne til senerne, så Perle måske igen kan komme til at trække de to tæer til sig,
men selv om det ikke lykkes behøver jeg ikke
"kappe en tå" bare fordi den stritter lidt..?
Hilsen dyrlægen
Mandag d. 010310
Lissabon
Så er jeg hjemme og igang igen.
Lissabon var en særdeles spændende by.
Og som dyrlæge kan man ikke lade være med at bemærke, at
det så ud til at Portugeserne er glade for deres dyr.
Vi var fx. på Castello på toppen af en af de 8 høje, byen ligger på.
Deroppe var der mange katte, der lå og
slængede sig på græset og på murværket.
De var åbentlyst herreløse katte - men de var alt andet end magre.
Og så mens vi stod og betragtede dem,
kom en ældre herre svingende med pose og stok.
Alle kattene rejste sig som ved et trylleslag og fulgte i kølevandet på ham.
Han var tydeligvis "katte-far". Det var dejligt at se.
Hillsen dyrlægen
Søndag d. 140210
Næsemosaik
Stakkels lille søde spaniel!
Hun er avlshund og tilbringer derfor en del tid i sit bur.
Da hun igår stak næsen ud mellem tremmerne, havde
en anden hund snappet hende i tuden.
Det så ikke godt ud. Begge næsebor var flænset op ned til overlæben.
Jeg gik igang med at stykke mosaikken sammen
og sy den så den igen lignede en næse.
Det blev vist helt pænt! Jeg ærger mig over, at jeg ikke tog et før og efter foto. ÆV!
Hilsen Dyrlægen
PS. Der er kun én synkron killing tilbage.
Det er tabby pigen med de store øjne.
De to langhårede killinger har fået hjem i Haslund v. Hadsten
og den anden rødstribede dreng er kommet til Voldby.
Fredag d. 120210
Megastor megakolon igen igen
Jeg har taget billeder, men jeg tror ikke folk synes, det er så rart at se på udspilede tarme. Så jeg gemmer dem lidt.
Katten er en stor flot ikke kastreret maine coon hankat fra Århus.
Han er blevet lukket op for 1½ år siden af en anden dyrlæge pga.
svær forstoppelse.
Dyrlægen havde da været nødt til at åbne ind til tyktarmen for at tage de knytnævestore stenhårde fæces knolde ud ad den vej.
Den store kattedreng har en for stor og noget slap tyktarm
- det kalder man megacolon -
og så hjælper det ikke på hans mave muskler, at han vejer 10 kilo -
og det er altså ikke muskler alt sammen!
Nå, men nu var det altså galt igen.
Jeg er ikke meget for at skære i tyktarme pga. bakteriefloraen.
Så jeg prøvede med paraffinolie i store mængder først.
Det hjalp ikke. Katten havde 2 dage senere stadig
svære trængninger uden resultat.
Jeg gav dernæst en stor lavement af sæbevand + paraffinolie.
Ingen gevindst.
Så måtte jeg lukke op for om muligt at massere knoldene ud via endetarmen.
Sikke en tarm!
Colon var på de smalle steder 5 cm i diameter og der sad flere
knytnævestore knolde.
De kunne umuligt komme ud på naturlig vis!
Jeg trykkede på knoldene og sprængte dem i mindre stykker,
samtidig med at jeg masserede lavement væsken ind i dem.
Nu skulle det være muligt for katten at udskille dem.
Ejeren købte laxoberal til at fremme tarmbevægelserne og idag (mandag) har jeg hørt fra hende. Aldrig har hun været så glad for at se en katteknold i bakken! Det var jo så blevet til mange flere knolde i løbet af igår.
Nu skal katten igang med en alvorlig slankekur og
lidt motion ville også være godt for tarmene.
Det vigtigste i slankekuren for denne kat er at tarmene skrumper.
Fiberholdig kost kan derfor ikke bruges.
Det bliver istedet 5 ml paraffinole hver 3. dag
efterfulgt af en dag med fx. laxoberal afføringsmiddel.
Og så måltidsfodring, 1-2 gange med små portioner
(fx. en lille håndfuld tørfoder) dagligt.
Maden bliver fjernet efter 30 minutter, hvis der ikke er spist op.
Det er mega synd for en kat med mega colon. Jeg håber kuren virker!
Hilsen Dyrlægen
Mandag d. 080210
Skulderbladsfraktur i nytårsbrag
Trolde er en langhåret dværggravhund fra Silkeborg.
Hun blev moder til 5 dejlige hvalpe i midten af december 09.
Så det var højst uheldigt, at en bil bragede ind i hende nytårsdag.
Hos den undersøgende dyrlæge blev det konstateret, at
venstre skulderblad var flækket på tværs.
På røntgen billedet kunne man se, at de to dele overlappede lidt hinanden, og den pågældende dyrlæge tilbød derfor at operere.
De unge mennesker havde ikke råd til operation og ønskede
en anden dyrlæges vurdering.
Jeg så således Trolde 7 dage efter påkørslen.
Røntgen billedet viste at brudet var lidt "skævt" og gik derfor
nærmest op i en spids på samlingsstedet.
Jeg var også i tvivl om en operation var nødvendig.
Men da et skulderblad er fuldstændigt pakket ind i muskler på alle sider (man kan ikke forestille sig en bedre polstring og bandage)
valgte jeg at lade tiden virke.
Trolde fik sin arm i slynge igen, og idag kom hun til kontrol:
Skulderbladet har helet, så man
slet ikke kan mærke brudstedet og Trolde er smertefri og glad.
Hvalpene var forøvrigt med til 1. basisvaccination og chipsmærkning. Og de er bare skønne! (Jeg har døbt den ene King Charles pga. alle krøllerne i de lange øreflapper.)
Hilsen Dyrlægen
PS. Synkron killingerne mangler stadig hjem! Husk at de bliver vaccineret/neutraliseret og tatoveret på husets regning.
Registreringen på 125kr på den nye ejer dog selv betale.
Fredag d. 050210
Axi med skulderen
Bernersenen hunden, Axi, der blev
opereret for OCD i skulderen d. 210110,
var til kontrol idag.
Dejligt at se at hun springer rundt og er en glad pige....
MEN, ejeren fortæller, at Axi nu er begyndt at udvise symptomer svarende til OCD i modsatte skulder!
ÆV!
Vi venter lidt før vi laver den store undersøgelse med røntgen i narkose. Hvis det er bruskløsning, OCD, så kan hun jo ligeså godt blive opereret i samme narkose.
Men der er en lille chance, at det bare er en forbigående ovedrbelastning.
Vi får se!
Hilsen Dyrlægen
Fredag d. 050210
Synkron-killinger mangler hjem
Jeg blev bedt om at aflive fire 14 uger gamle killinger idag.
2 rødstribede hankatte- + 2 tabby hunkatte killinger.
Men det var altså ikke nemt.
Det er fire meget smukke og rolige killinger -
og så bevæger de sig synkront! Sådan så det i al fald ud.
I samråd med en lettet og håbfuld ejer
blev vi enige om, at jeg skulle beholde killingerne for om muligt at
finde et hjem til dem.
De er halvt maine coon. De 3 er semilanghårede. Den 4. er korthåret og har de skønneste øjne, jeg længe har set
så...kom og se selv!
Hilsen Dyrlægen
Mandag d. 010210
Breve fra Haiti
Se www.dyrenessos.dk
Det berører os alle. En helt uoverskuelig katastrofe .
Og vi vil gerne hjælpe, der hvor vi kan.
Jeg tror ikke, der er ret mange, der ikke har
bidraget på en eller anden led.
Der er endda mennesker, der finder overskud til at tænke på de nødstedte dyr foruden al den menneskelige lidelse.
Jeg får mails hver dag fra forskellige ildsjæle/organisationer.
De ved godt, at dyrene lige nu ikke har første prioritet i hjælpearbejdet, men man skal jo starte et sted -
og der er et meget stort behov!
Idag fik jeg fx. mail fra Dyrenes SOS.
De opfordrer til at man støtter op om dyrenes situation via de lokale dyrforeninger og de organisationer, der arbejder på at komme frem med hjælp til de forskellige områder.
Dette kan ske med bidrag - store som små - der går ubeskåret til de udvalgte organisationer, der giver akut dyrlægehjælp til området.
Hilsen Dyrlægen
Mandag d. 250110
Bonnie hedder nu Agnes
Bonnie har skiftet navn til Agnes og
bor nu hos en familie i Skanderborg.
Vi håber deres gamle kat
er lige så glad for den lille princesse som den nye familie er.
Hilsen dyrlægen
Torsadag d.21-01-10
Mus i skulderen
Axi kom på klinikken november sidste år.
Hun var da en 6 måneder gammel bernersenen hvalp.
Axi var blevet tiltagende halt i højre forben.
Jeg kunne mærker (og høre), at det var skulderen, der var problemet.
Det er desværre ret almindeligt, at de tunge hunderacer får bruskløsninger i skulderleddet.
Dette kalder man OCD (=osteochondritis dissecans).
Vi tog et røntgen billede og så ikke noget i retning af
ujævnheder i ledoverfladerne.
Hvilket dog ikke er ensbetydende med, at der ingen løsning er på vej.
Og smerten er i øvrigt altid værst i tiden
inden bruskflappen løsner sig helt fra knoglen.
Når dette så sker, bliver bruskflappen til
en såkaldt "mus", som kan flytte lidt rundt i leddet. Når en "mus" kommer i klemme i leddet, gør dette selvfølgelig også ondt.
Men ondt i skulderen kan godt være andet end OCD, så jeg ordinerede derfor caprofen, som både er smertestillende og til en vis grad ledopbyggende. Så måtte vi se.
Men det hjalp ikke. Da vi tog røntgen igen forleden, var det muligt at skelne en lille tynd bruskflage oven på den bagerste del af overarmsknoglens hoved.
Bruskflagen havde altså ikke løsnet sig endnu.
Jeg valgte at operere med det samme.
De overliggende muskler blev krænget til side over skulderleddet,
så jeg kunne åbne ind til leddet.
Og der var den så: en 1½x1½ cm stor, ikke helt løsnet bruskflage. Ud med den! Jeg skrabede ledfladen så glat som muligt og lukkede ledkapslen efter bedste evne.
Det var altså ikke nemt, skal jeg lige sige -
operationsfeltet var på ca. 5x7 cm.
Et af de problemer, der kan opstå efter denne operation er da også at ledkapslen ikke kan lukkes "tæt".
Ledvæsken pibler så måske ud i omgivelserne. Det kan godt give en ansamling, som måske skal tømmes med en kanyle.
Men indtil videre går det godt.
Axi har været ude at gå tur i snor igår og det gik fint siger hendes ejer.
Nu håber vi bare at Axi ikke får flere mus,
fx i det andet skulder eller i albueleddene.
Hilsen dyrlægen
PS. Bonnie mangler stadig et kærligt hjem!
Torsdag d. 21-01-10
Mus i maven
Mus og rotter kan være skyld i mere end huller i hus, have og mad.
Vi vil nemlig så gerne af med disse små plageånde,
at vi lægger gift ud til dem.
Giften er oftest på overfladen af korn - de røde korn
som ifølge loven skal anbringes forsvarligt
væk fra børn og andre dyr.
Men alligevel går det galt engang imellem.
Musen spiser de røde korn og
dør efter nogle dage af indreblødninger.
Og hvad så, når katten eller hunden spiser musen?
- musen er jo lidt sløj, så den er nem at fange!
Normalt kaster katten med lethed alt op,
der irriterer maven bare det mindste -
(det gør hunden ikke så meget i..)
Men det havde Bølle åbentbart ikke gjort.
Han blev bragt ind tirsdag i en sølle forfatning: Blødning fra endetarmen og blodige opkast, blege slimhinder og bare rigtig sløj.
Og så var han ualmindelig tørstig.
Ejeren havde selv tænkt på rottegift som årsag, og jeg gav ham ret. Men ejeren mente, at det måtte være
nogen, der havde lagt gift ud uforsvarligt
- Det behøver det så ikke være -
Det er nok bare en sløv mus for meget i kosten.
Bølle fik antidoten (K-vitamin) direkte i venen + noget saltvand.
Han blev indlagt og næste dag var blødningerne stoppet.
Bølle fik så parafinolie + mælkesyrebakterier
så tarmene kunne rense sig og tarmfloraen genetableres.
Og igår begyndte han at spise igen-
idag æder han..
Om lidt kommer hans ejer og henter ham.
Vi må håber han har fået lidt aversion mod sløve mus?
Hilsen Dyrlægen
Søndag d. 17-01-10
Tika, og alle hendes medfødte skavanker
Tika er en lille løwchen pudel.
Hun er spinkel og noget splejset i det.
Men ikke nok med det:
Hendes knæskaller sidder for løse, hun mangler anlæg til flere af de blivende tænder og hendes hofter er vist ikke helt normale.
Men ejeren er utrolig glad for den lille dame -
Tika kan jo ikke gøre for, at hun formentlig er
endnu et eksempel på indavl inden for racen.
Så jeg ordnede begge hendes knæ i torsdags ved at stramme ledbåndene på ydersiden af knæleddet op. Hvis alt går vel skulle hun ikke plages af udskridende knæskaller mere.
I samme omgang rensede jeg hendes tænder og fjernede et par mælketænder, der sad i vejen for de blivende tænder.
Tika er 4-5 år gammel.
Der var flere mælketænder, men disse blokkerer ikke for en underliggende tand, da der ikke er nogen.
Et røntgen foto ville kunne afsløre, om der overhovedet findes et anlæg for disse manglende tænder.
Men under alle omstændigheder kommer de ikke frem.
Så mælketænderne får lov at holde så længe de kan.
Hofterne er også lidt pudsige.
Tika kan gøre sig utrolig "flad", når hun ligger i frøstilling.
Jeg har ikke taget røntgen foto, men det var fristende...
Men pyt, Tika skal ikke have hvalpe, hun er sød og bare knæene kommer til at fungere, så går det hele nok.
Men lige et surt opstød: indavl og ensrettet linieavl er altså noget skidt.
Hvad er der egentlig galt med naturlig variation indenfor en art?
Hilsen Dyrlægen
PS. Bonnie mangler stadig et kærligt hjem!
Søndag d. 10-01-10
Bonnie fik varmen
Bonni e er en ca. 8 uger gammel blå-grå hun killing.
Hun manglede vist et sted at være,
og en varm bilmotor er godt i kulden.
Dette opdagede bilejeren, Rikke, i Århus V forleden,
da hun åbnede motorhjelmen.
Lille Bonnie blev bragt hjem til Rikke. Varmet og fodret. Men hun kunne desværre ikke blive hos redningskvinden.
Så nu har jeg Bonnie. Hun hygger sig med Benno indtil han skal ud til sit nye hjem om en lille uge.
Er der nogen, der savner denne lille blå-grå prinsesse?
Om ikke andet søger hun nok et nyt hjem snarest.
Som altid vil hun som min gæst blive neutratilseret, tatoveret og vaccineret på klinikkens regning - bare hun får et godt og kærligt hjem.
Hilsen Dyrlægen
Lørdag d. 9-01-10
Og så gik pelsen i filt..!
Med lyset kommer hormonerne i sving og med dem
går stofskiftet i vejret og især katten begynder at skifte pels.
Katten vågner op af den lange "vinter søvn" på sofaen foran pejsen. Den opdager igen verden udenfor og opholder sig
udendørs i længere tid end den nødvendig toilet-tur lige tager.
(Dette gælder selvfølgelig kun for inde/ude katte.)
MEN de fleste katte er idag neutraliserede, og hormonerne er derfor ikke helt som de normalt ville være.
I det nye år, hvor lyset tager til efter solhverv, går fældningen således ofte i "filt" hos dyr med lang, blød pels.
Dette bunder nok ofte i "køns-hormon-mangel".
Løsningen på problemet er selvfølgelig en gennemført pelspleje... Hmmm...tja.. hatten af for dem, der kan gennemføre dette på
voksne, ikke altid indforståede individer!
Jeg kan...men jeg har jo også narkosen.
Så er dyrene til at have med at gøre!
Sprut er en smuk maine coon pige, som jeg lige har "plukket". Dvs. at jeg har udfiltret og plukket løs underuld af hende i bedøvelse.
Det bliver dejligt for hende at vågne op til: inger snærrende filtkager eller irriterende, strammende sammensnørrede pelstotter eller "ko-kager" omkring numsen.
Hun bliver nok en glad mis igen!
Men vi mødes desværre nok igen til efterår.
Ejeren kan vel ligeså godt få et klippekort til soignering hos dyrlægen!
Jamen er der da ikke andet, man kan gøre?
Tja.. nogen vælger at trimme pelsen ned 1-2 gange om året.
Andre prøver med hormon tilskud 2 gange om året i håb om at sparke en normal fældning igang. Det virker nogen gange.
Så, gang i kam og børst. Det starter nu!
Hilsen Dyrlægen
.
Fredag d. 8-01-10
Neutralisation og lys hænger sammen?
Det er mærkeligt, men sammenhængen viser sig hvert år.
Når lyset begynder at tiltage efter solhverv (Jul)
rører kønshormonerne på sig.
Dette kan jeg erkende, ved at jeg får indleveret
forholdsvis mange katte og hunde til kastration/sterilisation.
Hundyrene begynder at komme i løbetid og dette vejrer hannerne.
Og det er da utroligt, så tunghøre løbetidspåvirkede dyr kan være!
For ikke at tale om hun-kattene, der ses at
kaste sig helt hæmningsløst for fødderne af alt hankøn!
Og hannerne, der går helt fra kosten og har underlige indfaldne øjne...
Så det er nok ikke så mærkeligt, at deres ejere finder vej til klinikken
på trods af recessionen og bidende kulde.
Og alt sammen pga. et lille bitte organ oppe i hjernen -
koglelegemet!
Denne 1 cm lange dims, corpus pineale, udskiller i den mørke tid stoffer, der hæmmer frigivelsen af de overordnede, styrende hormoner i hjernen - de hormoner, der styrer frigivelsen af bl.a. kønshormonerne fra æggestokke og testikler.
Men SÅ kommer lyset og koglelegemet mister sit tag -
og så kommer de frustrerede ejere med de frustrerede dyr!
Hilsen Dyrlægen
Tirsdag d. 291209
Nytår uden alt for meget brag og ballade..Tak!
Jeg har lovet at sige dette fra Susi, Kikki, Malthe, Rico, Dusty og mange flere firbenede, der må ty til beroligende midler op til og omkring nytår.
Hilsen Dyrlægen
Mandag d. 281209
Ingen julemirakel
Elvis, der kom i gabet på en schæfer juleaftensdag,
kæmpede en ulige kamp mod det, der kan sammenlignes med
en tredje-gradsforbrænding på 1/4 del af kroppen.
Han døde i nat efter et sidste forsøg på at få genoprettet hans væske/elektrolytbalance.
Han var ellers en rigtig lille fighter!
Hilsen Dyrlægen
Torsdag d. 241209
Elvis skalperet juleaftensdag
Elvis er en lille (2½ kg) papillon hund, som juleaftensdag formentlig blev forvekslet med en kat.
Elvis blev grebet i nakken af en normalt fredelig schæfer og rusket, indtil schæfer-ejeren med stor besvær fik Elvis vristet fri igen.
Elvis blødte og klagede. Da jeg fik ham ind, var jeg rystet over at den lille hund havde overlevet et så voldsomt angreb.
Theresa mindede om, at Julen skulle være miraklernes tid -
se bare på Elvis!
Huden på begge skulderpartier var flænset op, skulderblade og brystkassemuskler var frit tilgængelige.
Huden viste sig at være afrevet hele vejen rundt om ryg/bryst i en to håndflader stort hudflap.
Elvis var i princippet blevet skalperet - men altså med scalpen hængende.
Jeg rensede, rettede til og syede sammen.
Der blev anlagt en torso-forbinding og givet godt med antibiotika.
Problemet med at "pakke ind" er, at man ikke kan se,
om der er ved at gå dødt-kød i / infektion i såret.
Fordelen ved bandagen er vel at huden ligger tæt op ad underlaget, hvilket nok fremmer genopbygningen af
blodgennemstrømning til området.
Bandagen er også med til at hindre
væske- og varmetab fra det udsatte område.
Så nu venter vi altså bare på en Jule-mirakel,
der omfatter, at huden kan finde "rodfæste" igen på trods af den afbrudte blodkredsløb under afrivningen.
Kan hudflappen ikke vokse sammen igen, må vi igang med nogle kosmetiske operationer.
Så får Elvis nok en ny frisure i Julegave!
Hilsen og god Jul
Dyrlægen
Onsdag d. 231209
Sygdom er hver mands herre
Endnu engang må jeg acceptere sandheden i disse ord.
Tiden op til Jul har således desværre været lidt plagsom:
Forkølelse, halsproblemer og forkølelsessår.
Det er ikke kun dyrene, der bliver ramt:
Vi tobenede er ikke gået ram forbi.
Men "det går mod levesiden" og i morgen er det Jul!
Katten Benno har da også fået sin julegave: En ny ejer!
Og så er der Møller...
den dejlige springer spaniel, der blev påkørt for en måned siden og
fik lårbenet revet ud af soklen.
Vi satte benet på plads, men efter 14 gode dage kom én ond og lårbenshovedet røg desværre ud igen.
Så måtte vi operere et kunstigt ligament ind
imellem lårbenshovedet og soklen i bækkenet.
En rigtig fin operetion, men
efter 5 dage blev forankringen revet ud af soklen.
Så - på den igen!
For 5 dage siden blev lårbenshovedet, som en sidste udvej, fjernet.
Møller er ved godt mod og med tiden vil Møller opbygge et funktionsdygtigt muskelophængt led,
der vel at mærke er smertefrit.
Møller skal hjen til Jul
Og det tror jeg han og familien glæder sig til!
Hilsen Dyrlægen
Søndag d. 061209
Boldkast med Benno
Jeg kalder ham Benno - En smuk lille
ca. 8 måneder gammel gråstribet huskat. 
Benno blev indleveret her af en kunde, der underviser på en skole i Århus V området. Nogle 3. klasses børn var i sidste uge kommet rendende ind til hende på lærerværelset: Der var nogle store drenge, der kastede en stor killing op ad en mur!
Min kunde reddede killingen fra drengene
og sendte drengene til rektor!
Kunden tog sig af Benno hjemme hos sig selv og
efterlyste en mulig ejer til denne kærlige lille mis.
Der er ikke dukket nogen op, så nu har jeg lille Benno i kattepensionen.
Og han vil gerne hav et hjem!
Er der nogen der savner Benno?
Hilsen Dyrlægen
Fredag d. 041209
Ulækker grød
Tja.. Det drejer sig såmænd om de svulster, der er ret almindelige hos marsvin :
de kaldes grødsvulster og jeg har opereret 2 bare i denne uge.
Disse "buler" i huden kommer især på ryggen. Grødsvulster er talgkirtler, der er gået amok. Man ser dem også hos hunde .. og endda hos mennesker.
Talgkirtler sidder i forbindelse med en hårrod. Normalt udskilles talgen til hud og hår, men, hvis produktionen af talg "går amok" og/eller kirteludgangen bliver tillukket, ophobes indholdet.
Det ligner en ulækker grålig brun grød.
Grødsvulster gør normalt ikke ondt ..MEN, når de når en vis størrelse går der som regel hul på dem og ud vælter dette grødagtigt stads.
Men værre endnu er, at der kan gå betændelse i kirtlen.
Det ene marsvin, jeg havde i denne uge havde hul i svulsten. Den anden havde ikke - han skulle egentlig bare kastreres, men så kunne jeg jo ligeså godt snuppe grødsvulsten før den sprang og evt blev betændt. Det er også nemmere at lave en steril operation på en lukket steril grødsvulst end på en bakteriefyldt krater.
Grødsvulster er i sagens natur ikke ondartede - de er bare ulækre.
Hilsen Dyrlægen
Torsdag d. 031209
Der er influenza i luften
Der er masser af influenza hos mennesker for tiden. Det er der også hos hunde, i hvert tilfælde her i dette område. I de sidste 7 dage har jeg haft 2 hunde med Kennel Hoste hver dag. Det er såvel store som små, samt unge og gamle hunde.
De kommer med symptomerne:
nysen og tiltagende kigende hoste og let feber (38,8-39,2).
Det skal lige bemærkes, at jeg i denne omgang ikke har haft nogen patienter, der ikke i forvejen var vaccineret mod Kennel Hoste.
Men hunde kan altså godt få Kennel Hoste på trods af vaccination – bare i en lettere grad.
Kennel Hoste kan ellers være rigtig modbydelig med høj feber samt svær og vedholdende hoste. Derudover kan der komme en bakterie infektion oven i, der kan sætte sig i luftrør og slimhinder.
Så det er fornuftigt at dække sin hund ind så godt som muligt.
Hvis hunden skal være sammen med mange andre hunde fx. i pension eller på udstilling, kan det være en ekstra forsikring mod smitte, at give en levende vaccine direkte i næsen.
Denne levende vaccine kan også bruges som en del af behandlingen, når hunden har fået symptomer – det skal bare ske så hurtigt som muligt, så er virkningen bedst.
Jeg plejer også at give antibiotika i håb om at holde bakterie infektionerne nede. (Antibiotikaen påvirker desværre ikke virus.)
Så : Check lige vaccinationerne og overveje at få dem fornyet!
Vaccinen holder max et år mod Kennel Hoste.
Hilsen Dyrlægen
Tirsdag d. 021209
Bamse på 9 uger med navlebrok
I dag kom en rigtig lille bamse – en 9 uger gammel labrador/samojed blanding.
Ejerne havde i går bemærket at ”tutten” ved navlen pludselig - fra at være blød og lige til at trykke tilbage ind i navlebrok porten - var blevet fast og hård. Bulen var dog ikke øm og Bamse var ikke påvirket på nogen måde.
Jeg valgte alligevel at operere Bamse med det samme, af skræk for at der skulle være kommet noget i klemme i navle-brok-porten.
Hvis det fx var et stykke tarm, der sad fast i brok-åbningen, kunne den jo blive afklemt så blod til- og frakørslen blev forhindret. Tarmen ville i så fald svulme op og derved forværre afklemningen yderligere. Det indeklemte tarmvæv ville efterfølgende hurtigt blive ”utæt” og bakterierne fra tarmindholdet ville så vandre ud i væsken til bugen og omliggende organer/væv.
Det kunne hurtigt blive en grum historie med bakterier i blodet og det hele. Men heldigvis var det altså nogle kvikke ejere, der henvendte sig inden det kom så vidt.
Og heldigvis viste det sig, at det kun var tarmkrøset, det var blevet indeklemt og opsvulmet. Hvilket i øvrigt kan være slemt nok endda – i hvert fald smertefuldt - hvis man venter længe nok!
Men nu er brokporten godt og grundigt lukket og Bamse kan tumle ubekymret videre.
Hilsen Dyrlægen
Mandag 301109
Kastration på ægte kanin-facon
Putte og Findus er to 6 måneder gamle løvehoved kanin blandinger. De er brødre og deler bur.
Ejeren siger at Putte og Findus normalt er gode venner. Det var de ikke i går. Hormonerne kom vist i svingninger og det gik ud over Putte´s den ene testikel. Den kom til at hænge ”i en tynd tråd” (sædstrengen), revet helt ud af pungen efter ”håndgemæng” med broderen.
Det så ikke så godt ud. Men jeg gjorde det, jeg plejer, når jeg kastrerer kaniner - selvom arbejdet altså allerede var halvt gjort i den ene side.
Findus blev også kastreret for en god ordensskyld.
Jeg håber antibiotikaen kan holde en evt. infektion i Puttes sår i skak og at hormonerne kan falde lidt til ro, så de to unge hønner kan genoptage burlivet i fred og fordragelighed.
Hilsen dyrlægen
Tirsdag d. 241109
Kridtehvidte´s brækket ben.
Erling fra Hadsten ringede og var meget ulykkelig. Den helt hvide kat, Kridtehvidte, var kommet hjem med et dinglende bagben.
Når katte ikke vil støtte på et ben er det oftest pga. et kattebid, som har medført betændelse og evt. en byld. Men sådan var det ikke med Kridtehvidte. Benet dinglede rigtigt nok.
Røntgen viste at lårbensknoglen var brækket ca. 2 cm under lårbenshovedet. Et lidt pudsigt sted i øvrigt.
Theresa og jeg aflyste en aftale og gik i gang med at sætte et marvsøm i lårbensknoglen.
Så nu har Kridtehvidte et søm i lårbensknoglen fra knæ til hofte. Den skal sidde i mindst 4 uger, hvorefter jeg kan tage fat i den spids, der stikker ud ved hoften og lirke sømmet ud igen. Knoglen er da ved at være stabil. Til den tid er muskulaturen i benet forhåbentligt også blevet fine igen. Den var noget forslået.
Jeg tænker Kridtehvidte nok har været for tæt på en bil
Søndag d. 221109
Soignering: Snip-snap-snude, så er …. hovsa!
Geoff er en dejlig stor engelsk setter med – desværre - en utrolig blød pels. Den går således i filt flere gange om året, og ejeren må ty til kam og saks for at få filtkagerne væk på især inderlår og bug.
Geoff er heldigvis en kærlig og tålmodig fyr, så det plejer at lykkes fint for ejeren. Men ikke i dag. Saksen tog lidt for godt ved på inderlåret og tog filtkagen, men også en god luns hud.
Da Geoff ankom til klinikken blev han bedøvet og jeg syede flængen sammen, efter at rense og renskære det. Alt gik fint og uden problemer.
Normalt lader jeg patienten vågne stille og roligt op uden indblanding fra min side.
Men det var søndag og ejeren ville gerne hjem til børnene så hurtigt som muligt, så jeg tænkte at lidt antidot mod bedøvelsen nok var på sin plads.
Normalt bryder jeg mig altså ikke om at fremskynde opvågningen på denne måde, da det egentlig bare er at ”piske” på bl.a. hjerteaktionen og man tager også noget af narkosens ”indbyggede” smertestillende effekt bort ved at give antidot.
Men Geoff fik antidot, og det kom jeg da virkelig til at fortryde!
Han vågnede godt nok op, men der var ”ikke nogen hjemme” oven i. Han vadede pirreligt rundt med store skræmte øjne, der ingenting så. Han kunne heller ikke genkende ejerens stemme, så trøstes kunne han ikke.
Ejeren besluttede at ville bære ham ud i bilen. Geoff skreg vildt og utrøsteligt indtil han blev sat ned igen. Jeg fik givet ham noget smertestillende, men det hjalp ikke alverdens.
Det var kun tid, der kunne få Geoff ud af hans hallucinatoner eller, hvad det nu var for noget, der var efter ham. Det tog godt en halv time.
Næste gang - hvis der bliver en næste gang - drikker vi en kop the eller 2 i stedet, mens Geoff vågner op af sig selv uden djævle i hælene – eller var det sakse han så? Jeg tror i al fald at ejeren er blevet tilhænger af at bruge trimmer istedet.
Torsdag d. 19.11.09
En nat med Møller
Sidst på aftenen ringede Falck og anmodede om, jeg kunne modtage en påkørt hund fra Århus. De mente, at den havde brækket et bagben. De havde ikke kunnet komme i kontakt med øvrige
vagthavende dyrlæger.
Jeg har altid vagt, så de kunne jo bare komme.
Møller er en 30 kg springer spaniel på 3-4 år.
Han ankom bag i familiens varevogn omkranset af mor og tilset af bekymrede børn. Der var ingen tvivl om, at Møller er en højt elsket familiemedlem.
Møller blev flyttet over på båren og bragt ind i klinikken.
Højre bagben var tilredt. Men det var ikke det, der var vigtigt lige nu - Møller var nemlig kold og yderst bleg og blålig i slimhinderne, og han havde glippende bevidsthed.
Hjerteaktionen var reglmæssig, men der var hvæsende lyde tilknyttet vejrtrækningen. Dette kunne måske skyldes hævelser/blødning i lungerne efter slaget.
Musklerne i bugen trak sig afværgende sammen, når jeg ville mærke bugen igennem. Der var en meget fast hævelse derinde svarende til at milten eller højre nyre var svullen.
Jeg begyndte at forsøge at stabilisere Møllers tilstand. Han fik væske via en vene for at få blodtrykket op og smertestillende samt lidt binyrebarkhormon for chok.
Han rettede sig i løbet af kort tid og begyndte også at være mere vågen. Så var der nok ikke ukontrollerede indre blødninger. Py-ha!
Ejerne var vist også lidt chokkerede. Men det forstår man da kun alt for godt. Moren kunne fx. ikke helt forstå, hvad al den "vand" skulle til for. Det var jo bagbenet, det var galt med! Men da jeg forklarede, at det vigtigste lige nu var at få blodtrykket under kontrol, og at der næsten aldrig var noget akut i et brækket ben,
blev hun da også mere rolig.
Jeg kunne ikke mærke, at der skulle være noget brækket, men da bagbenet hang og var ligesom "kortere" end det andet, gik jeg ud fra, at lårbensknoglen nok var blevet revet ud af soklen i bækkenet.
Jeg ville ikke gøre mere ved Møller før næste dag, da dette indebar narkose, røntgen og formentlig operation.
Jeg ville gerne at han var helt stabil først.
Altså skulle Møller sove på klinikken, så jeg kunne holde øje med hans reaktioner. Jeg ville ikke putte ham i et bur, da det så ville være svært at komme til at overvåge ham.
Der blev istedet redt op til ham...og mig...på gulvet i klinikken.
Jeg kunne selvfølgelig være gået i seng og så bare tilset Møller hver time eller lignende, men så var det her vist alligevel nemmere.
Så udstyret med termokande + godnatlæsestof
gik mig og Møller natten imøde.
I løbet af natten var Møller engang imellem urolig.
Jeg baksede ham da udenfor vha. håndklædestøtte under bugen.
Men han skulle tilsyneladende ikke tisse.
Han fik flere gange sprøjtet vand ind i munden vha. en engangssprøjte og fik smertestillende hver 4. time.
Om morgenen kunne han drikke af en skål.
Han var i klar bedring, men benet hang selvfølgelig stadig.
Om morgen kom Theresa og efter dagens aftalte operation og gøremål, gik vi igang med Møller.
Møller blev bedøvet. Røntgen billederne viste at
lårbenshovedet var krænget ud af soklen.
Jeg forsøgte ihærdigt at få den manipuleret på plads. Men uden held. Møller er en meget muskuløs ung hund. Dette har nok reddet ham fra at sammenstødet med bilen kunne gøre værre ting, men det havde så også sin bagside, når leddet skulle skubbes på plads..
Jeg lavede et snit, der tillod, at jeg kunne komme ind omkring hofteledet og fik sat lårbenshovedet på plads uden at skulle skære i ledkapslen. PLOP! siger det,
når lårbenshovedet klikker på plads ned i ledhulen!
Det er en dejlig lyd!
Jeg syede muskelbånd og hud sammen igen og lagde en kraftig bandage omkring det bøjede bagben -
ledet skulle jo helst ikke skride igen!
Inden operationen havde jeg iøvrigt lagt et kateter i Møllers blære. Det viste sig, et der var en del mørkt blod i urinen (efter en blødning enten i blæren og/eller nyrene). Da urinen senere blev mere almindelig gul, fjernede jeg kateteret.
Møller´s ejere kom om eftermiddagen.
Møller var ovenud glad og vi aftalte, at han godt kunne komme hjem, hvis bare de undgik trapper o.lign.
For Møller er jo trebenet i 5 dage
mens bandagen forhåbentlig får lov at blive siddende.
Møller får normalt tørfoder. Jeg havde givet ham kattedåsemad og det var han vældig begejstret for, så det fik de lidt med hjem af. Der er også mere protein i kattemad end hundemad, og med alle de muskelskader Møller har fået, kan det nok være en god ting.
Familien blev udstyret med smertestillende, antibiotika og en båre og en forsikring om, at jeg nok skal tage imod ham, hvis det alligevel skulle blive for svært!
Jeg tager da gerne en nat mere med Møller!
Hilsen Dyrlægen
Lørdag d. 14.11.09
Katten Tilde har haft sprøjtende diarre i 3 dage.
Det kunne måske skyldes orm,
men hun har fået ormekur for en måned siden
og desuden har hun lidt feber og har mistet ædelysten.
Det plejer de ikke, hvis det er orm -
tvært imod, så æder de som var det deres sidste måltid -
og orm plejer ikke at give feber.
Det kunne også skyldes ændring i kosten,
men ejeren siger nej.
Så hvad det lige er, der giver denne
forskydning af tarmfloraen i så uheldig en retning
er nok ikke lige til at finde ud af.
Ejeren har surfet på nettet om emnet
og blevet rigtig forvirret.
Der er mange meninger om, hvordan diarre skal behandles!
Men jeg har da også min måde, og den plejer at virke:
Min mirakel kur indeholder noget så banalt som paraffinolie, mælkesyrebakterier og lidt vand + evt. lidt ormekur.
Jeg knuser/pulveriserer pillerne og blander dem op i lidt vand og derefter med paraffinemulsion med pebermynthe smag.
Jeg sprøjter blandingen i kattens/hundens mund
vhja. en engangssprøjte.
10 ml til en kat og 10-60 til en hund alt efter størrelse.
Patienten skal helst faste i godt 6 timer efter indgivelsen.
Min teori bag virkningen er, at paraffinolien smører de irritable tarme, så de "slapper af". Paraffinolie bliver nemlig ikke optaget som fx. madolie. Den smørrer bare. (Man kunne tro at paraffinolie gav diarre, men det gør det aldrig -
det kan give "lind afførring", men ikke diarre.)
Derudover forestiller jeg mig at mælkesyrebakterierne bliver beskyttet af paraffinolien mens blandingen passerer mavesækken, hvor syren ellers kan virke nedbrydende.
Så tarmene slapper altså af
og mælkesyrebakteriene kan komme hen,
hvor de skal genoprette tarmfloraen.
Tilde er heldigvis ikke dehydreret (væske underskud), ellers havde jeg nok givet hende noget væske under huden i nakken eller - hvis hun var rigtig afkræftet - givet hende væske med drop i venen.
Normalt er der ikke nogen mening i at
behandle diarre med antibiotika -
Det plejer heller ikke at være nødvendigt -
men da Tilde har lidt feber, vælger jeg alligevel,
at hun skal have noget.
Til | 
